Når du modtager frø fra Spir&gro.dk.

Når du modtager frø fra Spir&gro.dk.

Når du modtager frø fra Spir&gro, er de pakket i genbrugsposer, med vores eget tryk. Dette for at minimere emballagens aftryk på klima, natur og miljø.

Frøene bør opbevares tørt og ikke for varmt. Hvis det er muligt er omkring 10 grader den ideelle temperatur.

Frø, og i særdeleshed frø af vilde planter, har meget forskellig holdbarhed. Nogle arter mister langsomt spireevnen over et par år, medens andre kan ligge i jorden rigtig længe, og stadig beholde spireevnen.

Frøene er mærket med pakke måned og år. Det er den dato hvor vi pakker frøene. Frøene er høstet i den forudgående sæson.

Oplysningerne på posen angiver korte vejledninger til såtid, dybde og den bedst egnede jordtype.

Derudover er der jo sparsomt med plads på en frøpose. Derfor har vi valgt at forsyne posen med en QR-kode. Vi ved at det er en teknik som ikke alle er fortrolige med. Det er en, snart 20 år gammel teknik, som på trods af sin meget enkle og alsidige anvendelse aldrig rigtig er blevet moderne.
Vi forsøger alligevel. Derfor får du her en kort vejledning.
 

QR kodens eneste funktion er at være link til produktsiden i vores webshop. Ikke andet. Der er ikke indlejret noget som helst mystisk, af nogen art.

Når du læser koden kommer du altså bare ind på produktsiden og kan hente de øvrige oplysninger, som findes her.
Praktisk når der lige er en oplysning der mangler, når man står ude i haven.

Når du skal læse koden, er der forskellig fremgangsmåde, alt efter hvilken type telefon du har.

Har du en IPhone, eller IPad fra Apple, åbner du bare enhedens kamera. Du skal bruge kameraet på bagsiden af telefonen. Hold enheden, så QR-koden vises i søgeren. Du skal ikke trykke på udløseren. Efter et øjeblik vises et link på din skærm. Tryk på linket og du er inde på produktsiden på Spir&gro.

Har du en enhed der bruger android styresystem, skal du bruge en App til at udføre den samme øvelse.

Der er ofte installeret en QR-kode scanner på telefonen. Er det ikke tilfældet, kan du vælge mellem et hav af forskellige i Google-play butik. Vi har valgt et par muligheder, som du finder direkte link til herunder.

Når din scanner er installeret åbner du den, holder enheden så QR-koden vises på skærmen og følger linket til vores hjemmeside.

 

https://play.google.com/store/apps/details?id=qrcodereader.barcodescanner.scan.qrscanner&hl=da&gl=US

https://play.google.com/store/apps/details?id=com.kaspersky.qrscanner&hl=da&gl=US