Dyrkning
Bekvem jord, såtid og dybde, frømodning og pasning.
- Bekvem jord
At jorden er bekvem, er et lidt abstragt begreb, som dækker over om jorden er klar til at så i, om det er nu, eller du skal vente lidt, eller det måske allerede er lidt for sent.
På let sandet jord, er der en meget lang periode at arbejde med. Generelt kan man sige at de fleste frø foretrækker en jordtemperatur på 5 - 10 grader, for at begynde at spire.
Derudover er det største problem at holde på de nødvendige næringsstoffer og vand. Her er der stor forskel på hvad du vil dyrke. Er det vilde planter til sommerfugle, bier og andre insekter, er der helt generelt for meget kumus og for meget næring. Selv de planter der er beskrevet til at gro i næringsrig jord, vil ikke have behov for næringsstoftilførsel. Er det derimod grøntsager du vil dyrke, så vil en årlig tilførsel af kompost, gødning fra dyrehold og kalk være nødvendig. På den lette jord udvaskes mere næringsstof, specielt hvis der ikke er kulstof nok.
På den lerede jord gælder samme strategi i forhold til nærinsstoffer, der er bare lidt mere at gøre godt med. Til gengæld er den lerede jord langt vanskeligere at få bekvem. Så længe lerjorden er våd, har den tendens til at klumpe og klistre. Det kan kvæle frøene, men det kan også give en risiko for at de nye spirer tørrer ud, når det gode forårsvejr endelig sætter ind. Hvis jorden klumper risikerer frøet at blive isoleret i en klump, uden muligheder for at komme ned i den jord der beholder fugten i tørvejr.
Vent derfor til jorden bliver tør på overfladen, kultiver let og vendt. Hvis jorden er meget hård og kompakt, mangler den i forhold til dyrkning af grøntsager, ofte kalk. Lerjord er ikke nem at gøre desideret kalkfatig, og så samtidig bevare en næringsfattig men veldrænet jord. det kan afhjælpes ved at tilføre nåle fra gran eller fyr, træ og grne mm. Og husk så at en del af de mest sjældne vilde planter er pionerplanter. de udmærker sig ved netop at kunne klare sig der hvor de mere krævende planter giver op. det kan give et lysåbent spredt plantesamfund, med god plads til f.eks. jordbier.
Skal du dyrke grøntsager, skal lerjorden have det man kalder krummestruktur. det vil sige at den skal være løs og hovedsageligt bestå af sammende jord krummer på 2 - 5 mm. i diameter.
- Såtid
Er anført under den enkelte planteart. Den generelle regel er om foråret når jorden er bekvem.
Vær dog opmærksom på at især, frø af træer, og vilde planter, har en indbygget frøhvile. Frøhvilen skal sikre frøet mod at spire straks efter modning om sommeren eller efteråret, for derefter at gå til grunde eller ikke nå igen at sætte frø, inden det bliver vinter.
Frøhvilen ophæves normalt ved at efterligne temperaturvariationen over en vinter, der hvor planten er hjemmehørende.
Brydning af frøhvilen kan ske ved at blande frøet med plantejord og placere det på køl eller frost i en periode. perioden fremgår af beskrivelsen på den enkelte planteart. Ofte og altid med hjemmehørende arter, kan frøhvilen brydes ved at så om efteråret. Det giver et tab af frø, til råd, mus mm. men der vil altid være noget tilbage.
- Sådybde.
Sådybden vil fremgå af beskrivelsen for den enkelte planteart. Men de rer en helt generel regel som kan anvendes hvis man er i tvivl, eller selv har samlet frø. Sådybden er 4 -5 x frøets længste længde. Det betyder at korn skal sås i 3 -4 cm. dybde, medens nogle af de helt små frø, reelt ikke skal dækkes. Kommer frøet for dybt i jorden, vil det ikke spire.
- Pasning
Selv i den vilde have skal frøene hjælpes lidt på vej. I det mindste hvis du vil have et godt udbytte af din investering i frø.
I den vilde have er udfordringen primært at holde græs væk. Græs er en hård konkkurent til de fleste urter. Når først de vilde planter er etableret vil de ofte kunne klare konkurrencen mod græs der spirer. kommer der andre vilde urter, er det jo kun en bonus.
I grøntsagshaven, er udbyttet direkte afhængig af om der holdes rent. Er jorden fri for rodukrudt som tidsler, senegræs og brændenælder, så er jorddække den absolut bedste løsning. den holder frøukrudt nede og den holder på vandet, så der er mindre fordampning og vandingsbehov.
God arbejdslyst i haven