Det hele begynder med jorden.
Uanset om du vil dyrke kål til din husholdning, gul snerre eller tormentil til sommerfuglene, så skal jorden passe til den plante der skal gro der.
Det er muligt at ændre, i det mindste nogle af de egenskaber som jorden har, men det bedste grundlag vil altid være at finde ud af hvilke egenskaber der er til stede.
Hvad enten du dyrker grøntsager til selvforsyning, permakultur, eller er i gang med at skabe den perfekte sommerfuglehave, så kræver det mindst energi at vælge det udgangspunkt du har. Det vil glæde både din ryg, miljø og klima.
Derfor kan du søge alle vores frø efter jordbundstype. Der vil altid være planter der passer.
Grundlæggende inddeles jorden efter forholdet mellem sand og ler. Indholdet af humus, kalk og fugtighed.
I Danmark er langt det meste landbrugsjord, eller optaget af vores haver og anlæg. Kun en forsvindende lille del er egentlig natur. Det der er egentlig natur, bør vi lade være natur og ikke blande os.
Med henblik på dyrkning og dyrkningsegenskaber arbejder man med jordbundstyper.
http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=lbst
Find din lokalitet på kortet. Klik derefter på Jordbunds og terrænforhold og igen på jordbundskort (årstal)
Så får du en farve som kan sammenlignes med signaturforklaringen på kortet.
Dette giver et prej om hvilken jord du har med at gøre. Der er dog stadig variationer fra naturlig side. Derudover er meget byjord udskiftet i forbindelse med byggeri og anlæg af have. Det samme kan gælde for industriområder, områder omkring veje og andre anlæg.
Det helt lokale billede opnås ved at grave i jorden, tage en prøve op og kikke på den.
Jeg vil forsøge med nogle retningslinjer til at bedømme jorden.
Jordens farve og struktur.
Hvis du tager en håndfuld jord og forsøger at forme en pølse, eller kugle vil det vise følgende.
1. jorden er meget løs grov og kan slet ikke hænge sammen
=Grovsandet jord
2. jorden er løs, men finere den kan kun meget vanskeligt hænge sammen
=finsandet jord
3. Jorden er grov, men med finere partikler imellem, kan ikke hænge sammen
=Grov lerblandet sandjord
4. Jorden er med små partikler, men kan stadig ikke hænge sammen
=fin lerblandet sandjord
5. Jorden er grov, med meget forskellig kornstørrelse. Der kan formes en kugle, men den kan ikke glittes og falder ret nemt fra hinanden
=Grov sandblandet lerjord
6. Jorden er mere ensartet, der kan formes en kugle, den kan ikke blive glat og kan klemmes fra hinanden
=fin sandblandet lerjord
7. Jorden er ensartet, der kan formes en kugle og når man trykker på den, kan den ændre form uden at gå i stykker
= lerjord
8. jorden er ensartet, der kan nemt formes en kugle, denne kan glittes og ændre form ved tryk uden at gå i stykker
=svær lerjord
9. Kan du også sætte dit fingeraftryk og minder det om dekorationsler
= Meget sværd lerjord
10. Hvis jorden er næsten så fin som ler, det er let at forme en kugle og få den glat, men den falder fra hinanden ved tryk
= silt
11. Hvis jorden næsten udelukkende består af forskellige planterester og ligner købe plantejord
= Humus
12. Specielle jordtyper kan f.eks. gælde, der hvor undergrundens kalk er blottet, så der ikke, eller kun i begrænset omfang er muldlag over kalken.
For ikke at gøre det alt for komplekst, har vi skåret ned på antallet af jordtyper i netbutikken:
Vi inddeler kategorierne efter: Tør sandjord, våd sandjord, tør lerjord, våd lerjord, mose jord og kalk
Ud over forholdet mellem sand ler og silt, betyder der også meget, hvor stor en andel af kulstof der er lagret i jorden.
Kulstof dannes af henfaldne plantedele i stadier af nedbrydning til rent kulstof.
I den rå moræne, som den så ud umiddelbart efter at isen havde trukket sig tilbage, er der ikke indlejret kulstof. Det kalder vi mineraljord. Det findes hvis muldlaget graves væk, f.eks. ved anlægsarbejder og i grus og lergrave.
I det oprindelige skovklædte Danmark, inden vi begyndte at dyrke jorden, menes kulstofindholdet at have været ca. 12 %
I moderne landbrugsjord er der omkring 2 % og i mange ældre haver, nok lidt mere.
Kalkindholdet er også afgørende for hvordan planterne trives. Kalk påvirker jordens surhedsgrad. Lidt kalk= sur jord, lav PH værdi. Meget kalk= basisk jord og høj PH værdi.
Du kan måle jordens PH værdi med med PH teststrimler, eller Lakmuspapir.
Jorden blødes op i demineraliseret vand, så der bliver lidt væske at måle i.
I en køkkenhave er den ideelle PH værdi for lerjord ca. 6,5 – 6,8 og i sandjord omkring 6
i sommerfuglehaven, er der et langt bredere spektrum at arbejde med. Det er der fordi de vilde plante jo har tilpasset sig specielle levesteder. Her er det ofte de arter der ligger i yderområderne der er de mest interessante. Dette kommer af at vi i mange år har tilført kalk for at ramme det spektrum, hvor kulturplanterne har det bedst. De vilde planter, der trives rigtig godt i køkkenhavejord, er stadig ret almindelige. Det er stort set dem mange kalder ukrudt. De planter der har behov for sur eller basisk jord er blevet fortrængt og sjældne. Med dem er det også gået ud over de insekter der skal leve på planten.
Det er let at skabe en mere basisk og kalkrig jordbund. Der skal jo bare tilføres kalk.
Surbundsjord kan skabes ved at tilføre gran eller fyrrenåle. Men der skal et ret tykt lag til, især på lerjord.
Næringsstoffer, er de mineraler som planterne skal bruge som byggesten for at vokse.
Planterne har vidt forskellige behov og vidt forskellige evner til at optage de næringsstoffer de har behov på. Kål kræver f.eks. meget kvælstof medens mange af de vilde planter kan nøjes med langt mindre. Er næringsstofindholdet i jorden højt, vil de næringsstofkrævende planter generelt udkonkurrere de nøjsomme.
I kraft af at vi har dyrket intensivt landbrug på det meste af vores jord længe, er der tilført store mængder a især fosfor og kvælstof. Dertil er der i kraft af vores store husdyrproduktion, meget luftbåret kvælstof der falder ned på jorden også på naturarealerne.
Når vi skriver kvælstofkrævende ved nogle af de vilde planter, vil en helt almindelig havejord ofte være tilstrækkelig.
At hæve nærringstofindholdet i jorden sker let ved at tilføre husdyrgødning eller kompost.
Det er langt vanskeligere at sænke næringsstofindholdet. En metode til dette er at slå græs, eller anden vegetation ofte og fjerne det plantemateriale der høstes. Over en årrække vil næringsstofindholdet falde. Dette er langt lettere på sandjord end på lerjord.
Som eksempel. Har vi overtaget en konventionel landbrugsjord. Vi har sået grove græsser og lavet hø 2 gange årligt i 6 år, uden at tilføre gødning. Jorden er stadig næringsstofrig, men dog sådan at der begynder at blive en større variation af arter. Der kommer flere af de nøjsomme arter ind, der kommer så også flere bælgplanter der selv danner kvælstof, der begynder at dannes en balance i næringsstofkrævende arter.
At flytte en konventionel dyrket lerjord til næringsstoffatig er stort set umuligt. Igen er det langt lettere på sandjord.
De planter der er mest truede, er ofte de planter der kræver netop næringsstoffatig jord. I forhold til at gøre noget for sommerfugle og vilde bier, skal man ikke fortvivle. Der er stadig størst variation og dermed mulighed på den lidt kraftigere jord, man skal blot vælge de planter der passer hertil.
Det sidste parameter for bedømmelsen af din jord er indholdet af vand, eller jordens evne til at holde på den regn der kommer.
Helt generelt er lerjord bedre til at holde på vand end sandjord. Vandret lerjord, vil ofte kunne dække det der på frøposen er benævnt – fugtig.
Skal der være tale om tør lerjord, vil det som oftest være på sydvendte skråninger uden kildevæld.
Sandjord vil oftest være tør. Skal sandjord være fugtig eller våd, vil det normalt skyldes et højt grundvandsspejl, eller beliggenhed op ad sø eller å.
Vi håber du er blevet lidt klogere på din jord. For hver enkelt frøpose er der angivet hvilken jord den har behov for, for at vokse og klare sig i konkurrencen.